Batteriladere

Hvilke lader har du behov for til batteriet/batterierne i din autocamper/campingvogn/båd?

En batterilader lader dit/dine batterier i autocamperen, campingvognen, båden, bilen, motorcyklen, udstyret i din håndværkerbil og meget mere op. Vi tilbyder batteriladere fra Victron, og vi har testet dem på lithiumbatterier fra Alt Om Autocamperen.

Alle de batteriladere, vi har valgt at sælge hos Alt om Autocamperen, giver hurtig og optimal ladning af dit/dine batteri(er). Vi står inde for kvaliteten, og alle vores batteriladere fra Victron er professionelle. De kan anvendes, uanset om du har åbne eller lukkede blybatterier, eller du har lithiumbatterier. Hos Alt om Autocamperen får du også relevant rådgivning, hvis du ønsker det.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger lader til dit bly- eller lithium-batteri?

Det er vigtigt at bruge den rigtige lader til kapaciteten på dit batteri. Du kan som regel gå ud fra, at et batteri kan oplades med 10-25 % af batteriets kapacitet i Ah. Et 100Ah-batteri skal derfor have en batterilader på 7-30A. Hvis du har forbrug fra batteriet, skal du lægge dette forbrug til laderens ladestrøm, for at finde laderen du har brug for. Eksempel: Et 100Ah-batteri + forbrug på 5-15A (f.eks. lys, køleskab osv.) kræver en lader, som lader med 15 % at batteriets kapacitet + forbruget.

Når du skal vælge batterilader, bør du også tage højde for, hvor hurtigt du ønsker at lade på dit/dine batteri(er). Hvis du ofte holder i længere tid et sted, hvor du har landstrøm, så er den hastighed, hvormed du lader batteriet mindre vigtig. Hvis du derimod kun har landstrøm i begrænset tid, så har du behov for en lader, som hurtigt og effektivt lader dit/dine batteri(er) op. Overvejer du en Victron batterilader fra Alt om Autocamperen hjælper vi dig gerne med at finde:

DEN LADER, DER PASSER TIL DIT BEHOV!

 

preload spinner