175Ah Lithium Power Black Steel Basis Plus Pakkeløsning  m. inverter

175Ah Lithium Power Black Steel Basis Plus Pakkeløsning m. inverter

12.995,00 DKK


Basis Plus Lithium Pakkeløsning inkl. professionel installation

Perfekt til autocampere i alle størrelser – også camper vans.

Denne Basis Plus lithium-pakkeløsning er udviklet til autocampere i alle størrelser, inklusive kompakte camper vans. Pakken indeholder det samme som vores populære Basis-pakkeløsning, men her får du desuden monteret en AOAC Lithium Power 1500W inverter.

230V på farten

Inverteren fungerer som en omformer, der konverterer 12V fra dit batteri til 230V. Det betyder, at du får adgang til almindelig 230V strøm via udtaget bag på inverteren – perfekt til opladning af f.eks. elcykelbatterier, kameraer, computere eller andre mindre enheder.

Inverteren er udstyret med både 230V-udtag og USB-port, så du kan oplade direkte via USB, når du er på farten. Den monteres et passende sted i autocamperen, og du kan nemt tilslutte en forlængerledning fra inverterens udtag. 

Denne løsning er ideel for dig, der ikke har behov for fuld 230V i hele autocamperen, men ønsker fleksibiliteten til at kunne bruge det, når du har brug for det.

Klasse-A LiFePO4 teknologi

Med AOAC Lithium Power Black Steel får du den nyeste Klasse-A LiFePO4 lithium-teknologi. Sammenlignet med traditionelle blybatterier får du:

  • Op til dobbelt kapacitet

  • En væsentlig vægtreduktion (typisk over 50 %)

Vores AOAC 175Ah lithium-batteri vejer kun 21,4 kg, og den samlede vægt for hele pakkeløsningen er blot 25,7 kg. I de fleste installationer opnår du derfor en markant samlet vægtreduktion – afhængig af, hvad der erstattes i din nuværende installation.

Muligheder for opgradering

Har du brug for større kapacitet eller særlige funktioner, tilpasser vi gerne løsningen.


Model/Varenr.: 12175-pk05
Produkter i pakken:
  • 1 x 175Ah AOAC Lithium Power Black Steel Batteri
  • 1 x AOAC 1500W Lithium Power Inverter 12V Ren Sinus
  • 3 x Professionel installation/montering AOAC pakkeløsninger

Lagerstatus: På lager

stk.

AOAC 175Ah Lithium Power Black Steel Basis Plus Pakkeløsning m. inverter indeholder følgende:

1. stk. AOAC 175Ah Lithium Power Black Steel Batteri

Oplev en ny standard inden for autocamperbatterier med vores AOAC 135Ah Lithium Power Black Steel – udviklet specifikt til autocampere og camper vans. Batteriet er bygget med førsteklasses Klasse-A LiFePO4-celler og en kraftig BMS (Battery Management System), der sikrer høj ydeevne og maksimal sikkerhed – selv under krævende forhold. Letmetalskabinettet giver optimal varmeafledning og forøget sikkerhed sammenlignet med traditionelle plastkabinetter.

Perfekt pasform

Batteriet er designet til at passe under passagersædet på Fiat Ducato (model ZFA250/290, årg. 2006 og frem), men kan også installeres i de fleste andre autocampere.

Automatisk frostsikring

Ved temperaturer omkring 2 °C lukker BMS automatisk for opladning, men tillader fortsat afladning. Dermed undgås frostskader, og du kan rejse trygt året rundt.

Lav vægt – høj kapacitet
  • Kapacitet: 175Ah (LiFePO4)

  • Vægt: kun 21,4 kg

  • Ca. 50 % lettere end tilsvarende blybatterier

  • Op til dobbelt kapacitet i forhold til bly/syre-batterier

Kort sagt: maksimal ydeevne, sikkerhed og levetid – ideelt for dig, der ønsker en problemfri og effektiv strømforsyning i autocamperen.

AOAC 1500W Lithium Power Inverter – Ren Sinus

Den medfølgende AOAC 1500W Ren Sinus-inverter giver dig frihed til at bruge almindelige 230V-apparater direkte fra dit lithiumsystem – uden landstrøm.

Specifikationer:
  • Kontinuerlig effekt: 1500 W

  • Peak-effekt: 3000 W

  • Soft start

  • Ren sinusbølge (sikker til følsomt udstyr)

  • Fjernbetjening til tænd/sluk (inkl. kabel)

  • USB-udgang: 5V / 2.1A

  • LED-indikator for drift

  • Ventilator med temperatur- og belastningsstyring

Indbyggede beskyttelser:

Lavspændingsalarm, automatisk nedlukning ved lav indgangsspænding, overbelastning, kortslutning, overspænding, overtemperatur og beskyttelse mod omvendt polaritet.

Mål: 325 × 252 × 101 mm | Vægt: 5,2 kg

Professionel installation inkluderet

Prisen omfatter standardinstallation. Vi vurderer altid på forhånd, om der kræves ekstra arbejde. Book installation på 31 51 69 99. 

Installationen tager op til 3 timer, og vi sørger for, at alt udføres funktionelt, sikkert og med et flot resultat. Vi lægger stor vægt på detaljer og æstetik, så løsningen både fungerer perfekt og ser godt ud. Prisen på vores pakkeløsninger er altid fast, da vi reserverer værkstedet udelukkende til dig og din bil.

Under hele reservationen har du adgang til vores hyggelige loungeområde med sofa, Smart TV, skrivebord, WiFi, toiletter og kaffemaskine – mens vi tager os af bilen.

Forbrugsmaterialer

Der er ikke inkluderet kabler, sikringer, polsko osv., hvilket typisk beløber sig til mellem 600,00 kr. og 1.000,00 kr. I enkelte tilfælde kan det beløbe sig til mere, afhængigt af faktorer som kabellængder og om noget af det eksisterende kan genbruges.