Solcellepaneler

Hvorfor sætte solcellepaneler på din autocamper?

Solceller er en god løsning, hvis du vil være mere uafhængig af landstrøm. Montering af et eller flere solcellepaneler er ideelt, når du vil have ekstra strøm at gøre med. Solcellepanelerne optager energi fra sollyset, der omdannes til strøm, som du kan bruge i din autocamper. Det betyder, at jo stærkere lyset er, jo mere energi kan solcellerne optage og omdanne til elektricitet. Og jo mere strøm har du at gøre med.

Solceller er også en god løsning, når du gerne vil være med til at beskytte vores klima. Solceller danner stort set ingen forurening, selv om det dog ikke helt kan undgås, at der opstår lidt forurening i forbindelse med produktionen, transporten og installationen heraf. Dette er dog en langt mindre forurening, end hvis du vælger at få strøm på din autocamper via landstrøm.

Hos Alt Om Autocamperen har vi valgt at forhandle solcellepaneler til autocampere fra producenterne Victron og Phaesun. Valget er faldet på disse, fordi vi har gode erfaringer med kvaliteten fra deres øvrige produkter.

Solpanelerne har en lav spændings-temperaturkoefficient, hvilket betyder, at de genererer mere strøm i forbindelse med høje temperaturer. De har samtidig en høj ydeevne ved ringe lysforhold og høj følsomhed over hele solspektret, så du får mest muligt ud af dine solpaneler.

Hvorfor vælge Victrons solcellepaneler fra Alt om Autocamperen?

Victrons solcellepaneler til autocampere er fremstillet med en forseglet, vandtæt og multifunktionel koblingsboks, så du får et højt sikkerhedsniveau. Og de tre lag af bagsidefolie opfylder de strengeste sikkerhedskrav for højspændingsdrift. Samtidig sikrer den anodiserede aluminiumsramme en ukompliceret tagmontering af modulerne, og det hærdede glas af højeste kvalitet giver høj transmissionskapacitet og forbedrer stivheden, så solcellepanelerne er mere modstandsdygtige over for stød og slag.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om solceller, og hvad det kræver at få strøm på autocamperen ved hjælp af solcellepaneler.
 

preload spinner