Hvorfor skal der særligt ladeudstyr til lithium-batterier?

oprettet d. under Lithium

Hvorfor skal der særligt ladeudstyr til lithium-batterier?

Dette spørgsmål dukker ofte op, og vi har også observeret, at emnet ofte diskuteres i diverse Facebookgrupper. Desværre får diskussionerne ofte det udfald, at der bliver flere misforståelser om begreberne.

Vi vil her forsøge at forklare, hvad den primære årsag er til, at vi er meget kontante og også meget vedholdende med de anbefalinger, vi giver. Her følger forklaringen/årsagen til vores vedholdenhed:

Absorption-ladning til 14,4V

En lithium-lader har den egenskab, at den lader lithium-batteriet op til 14,4V. En lithium-ladeprofil sikrer, at når spænding når den ladefase, der kaldes absorption mode, så balancerer den lithium-cellerne til en spænding på omkring 3,6V (total 14,4V) – når cellerne er balanceret, kører lithium-profilen cellerne ned på en total hvilespænding på 13,5V – først på det tidspunkt kan batteriet anses som fuldt opladet.

Hvis der opstår ubalance imellem lithium-cellerne, hvilket der gør, hvis BMS’en ikke får tid til balancering i absorbtion-ladefasen, så vil en IKKE-lithium-lader ikke balancere cellerne til de korrekte indbyrdes spændinger. Det får den konsekvens, at batteriet ikke yder på alle 4 celler. De celler, der så belastes, vil slides væsentligt hurtigere, end hvis de er balanceret til 3,6V. Batteriet har ikke specielt godt af det, og vi har allerede set batterier, som er bukket meget hurtigt under pga. ubalance i cellerne.

En lithium-lader stopper ladningen ved 14,4V

En anden væsentlig forskel på ladere uden lithium-profil contra med lithium-profil er, at ladning på lithium-batterier som nævnt skal ske op til 14,4V. Når batteriet er fuldt opladet, skal laderen slå fra og gå i standby mode (dvs. INGEN ladning). Laderen skal først koble til igen, når der dannes forbrug på batteriet.

En lader uden lithium-profil vil i de fleste tilfælde ikke lade batteriet korrekt, heller ikke når laderen har nået sin maksimale ladekapacitet – nogle ladere til blybatteri har ydermere temperaturkompensering, som ikke må bruges på lithium. Andre har problemer med at kunne balancere cellerne internt i lithium-batteriet, men fælles for dem alle er, at de er ikke egnet til lithium-batterier.

Særligt de lange ture er problematiske uden ladebooster (lithium-profil)

Særligt på de lange ture er det skadeligt at lade på et lithium-batteri uden korrekt ladebooster med lithium-profil. Det kan vel nemmest forklares ved, at når du skal på tur til Frankrig, så vil dine batterier sandsynligvis være fuldt opladet, når du når ned til grænsen til Tyskland. En ladebooster (booster med lithium-profil) stopper derfor ladningen, når du kommer til grænsen.

Hvis du ikke har en ladebooster med lithium-profil, vil din lader stå og lade på cellerne hele vejen fra grænsen, til du når Frankrig. Cellerne i batteriet slides derfor unødigt. Konsekvensen ses ikke på kort sigt, men på længere sigt får det konsekvenser.

På Alt om Autocamperen er vi ret kompromisløse med ladeudstyret til lithium

Om man køber ladeudstyret hos os eller andet sted, er sagen uvedkommende. Vi vil ikke anbefale nogen at installere lithium uden korrekt ladeudstyr. Det er uanset, om det er vores batterier eller konkurrenternes. Årsagen skal findes i, at det er de samme celler, der er i langt hovedparten af alle 100Ah lithium-batterier (Prismatic-celler).

I Kina er markedet for lithium-cellerne domineret af én producent, og derfor er det med ret stor sandsynlighed de samme type celler, som er i langt størstedelen af dem, der udbydes herhjemme. Derfor er vores anbefaling uafhængig af, hvilket batterimærke man vælger.

Uheldige eksempler på forkert udstyr og forkert installation

Vi har allerede set flere uheldige eksempler på forkert ladeudstyr, men også på forkert monteret ladeudstyr. Desværre har vi også set flere mere eller mindre problematiske installationer. Har man ikke indgående kendskab til, hvad man har med at gøre, vil vi ikke anbefale, at man selv eksperimenterer med det.

Der er andre aspekter i det med lithium-ladeudstyr, som nok vil føre for vidt at redegøre for her, men man kan ikke afvise, at en producent vil afvise eventuelle garantisager, såfremt man afviger fra producentens anbefalinger/krav til ladningen på lithium-batterierne.


Kommentar(er) 18

  • Ole Juel
    Ole Juel

    Hej med jer. Jeg stiller på ingen måde tvivl om jeres erfaringer eller gode råd. Men det er da ikke så mærkeligt man bliver i tvivl om alt det med ladning af Lithium batterier. Har nu i den senere tid haft i lithium batterier fra Super B fra Holland og Sencell Lithium Prismatic Batterier, og de skriver jo at man sagten kan bruge de bestående ladere, skal dog sørge for der ikke lades med over 14.4 V. Super B siger direkte at deres BMS system tager sig af ladningen. Delvis kan jeg måske også godt forstå det, et lithium batteri er jo ikke helt det same som vi kender fra den gamle \"kemi fabrik\" blybatteriet, vi har jo med lithium en kombination af celler og elektronik, og der kan elektronikken jo godt være forskellig, I har jo også defineret nogle specielle funktioner i jeres elektronik. Bare lige sådan nogle tanker fra den gamle \"pære-i-sætter\". Med venlig hilsen Ole

    Svar

    • Per Ræbild
      Per Ræbild http://www.aoac.dk

      som kommentar til af Ole Juel

      Hej Ole Som regel er der ingen regel uden undtagelser, og det er da også korrekt at man kan være heldig at slippe godt fra at bruge en anden type lader - men oftest er det ikke hensigtsmæssigt, og ligeså ofte risikerer man det får uheldige konsekvenser. Vi vil ikke anbefale nogen at gøre det. Hvad angår Super B, hvis du slår op i brugsanvisningen på side 24 - finder afsnittet 5.2, der står der ordret: Caution! To charge the Li-ion battery, use a charger which is suitable for charging Lithium Iron Phosphate batteries. Vi kender godt Super B, vi havde det med da vi lavede en detaljeret Benchmark over en hel del batterier - det er et udmærket batteri.

      Svar

  • Claus Thomsen
    Claus Thomsen

    hej Per Har lige købt hos jer købt en mppt 100/15 solcelle regulator, men kan ikke finde indstillingen for Lithium batterier. venligst Claus

    Svar

    • Per Ræbild
      Per Ræbild http://www.aoac.dk

      som kommentar til af Claus Thomsen

      Ups - sorry, så lige jeg havde flere tastefejl, håber du forstod hvad jeg skrev :-)

      Svar

    • Per Ræbild
      Per Ræbild http://www.aoac.dk

      som kommentar til af Claus Thomsen

      Hej Claus Du skal installere den app der hedder Victronconnect på din smartphone, tænde dit bluetooth på tlf. I appen vil du se der dukker en linje op med SmartSolar, på tyadhjulet i øverste højre hjørne finder ud indstillingerne for batterivalg - vælge LifePo4 til lithium Støder du i problemer, så bare ring mig op - så guider jeg på telefonen

      Svar

    • Claus Thomsen
      Claus Thomsen

      som kommentar til af Per Ræbild

      Hej igen. Kan ikke finde LifePo4 må jeg få dit tlf. eller du kan få mit her: 25146549

      Svar

  • Henning Grau
    Henning Grau

    Vi har lige købt en gammel veteran VW LT 35 fra 1976, som jeg er i gang med at bygge helt ny bodel på, da den gamle faldt fuldstændig fra hinanden gr. råd. Mit spørgsmål er angående batterier! Forbrug til orientering som følgende: 1. 1500 watt (3000 watt peak) ren sinus inverter som hovedsagelig skal trække et 230 v. nyt kompressor køl/fryseskab 2. Webasto 5 kw vandbåret oliefyr til gulvvarme ( Kølige sommeraftner ) 3. Trykvandspumpe, toiletmacerator, septiktankmaceratorpumpe, (sidstnævnte bruges dog kun når motor kører) 4. nye LED. belysninger (begrænset forbrug, 5. Diverse ladere til mobiler, pc. m.v. 1. Overordnet kan jeg bruge et 100 amp. Lithium batteri som startbatteri og et tilsvarende som forbrugsbatteri ? (har læst/hørt der ikke må monteres forskellige typer samt størrelser af batterier, f.eks. AGM til start og lithium til forbrug.) 2. Skal/kan der monteres alm. skillerelæ mellem lithiumbatterierne ? 3. Hvor længe kan jeg forvente at ligge stille (uden landstrøm, eller kørsel med 90 amp. ny generator.) Er spændt på at høre fagfolk og erfarne autocampere, da vi tidl. har haft campingvogne. mvh Henning Grau

    Svar

    • Ole Poulsen
      Ole Poulsen

      som kommentar til af Henning Grau

      Hej Henning jeg har allerede svaret dig inde i forum og foreslår at vi fortsætter der, det vil være besværligt her, du er velkommen til at ringe mig op hvis mit svar i forum ikke er tilstrækkelig MVH Ole

      Svar

  • Bjarne Jensen
    Bjarne Jensen

    Hej med jer nu har jeg monteret batteri og booster nu kan jeg ikke tænde for strømmen i bodelen da der ikke er strøm igennem boosteren jeg kan heller ikke når bilen er startet har i en ide om hvad det kan være hilsen Bjarne Jensen

    Svar

  • Bjarne Jensen
    Bjarne Jensen

    Hej Per Jeg har lige købt et lithium batteri hos jer og bliver nu i tvivl om jeg bare kan montere det Der er solceller på som skal lade på lithium batteriet som er forbundet med bodelsbatteriet som er et alm. Batteri kan det lade sig gøre jeg har en EBL 99 som styre strømmen Hilsen Bjarne Jensen

    Svar

    • Per Ræbild
      Per Ræbild

      som kommentar til af Bjarne Jensen

      Hej Bjarne Der skal som udgangspunkt altid være lithium profil på de ladere der benyttes til at lade på lithium. Du kan læse lidt om hvorfor i denne blog artikel: https://shop.altomautocamperen.dk/blog-shopaoacdk/22-hvorfor-skal-der-saerligt-ladeudstyr-til-lithium-batterier/ Som jeg lige ser det ud fra det du skriver, så skal du have monteret en booster samt 230V lader - din solcelleregulator skal også have lithium profil. Det kan være den allerede har det. Det kan virke uoverskueligt, men det er i virkeligheden såre simpelt. Så er der jo økonomien, der er det sådan at det koster lidt mere at opgradere sin autocamper til lithium, men på den lange bane er det væsentligt billigere med lithium, det skyldes et lithium batteri over levetiden leverer langt flere Kwh end andre batterier. Jeg vil foreslå du læser det link jeg har indsat, ring evt til mig derefter på 4026 3296 - så kan vi se om vi kan finde en fornuftig løsning på at få dig helt på skinner.

      Svar

    • Bjarne Jensen
      Bjarne Jensen

      som kommentar til af Per Ræbild

      Hej Per tak for en behagelig snak den anden dag så har jeg monteret boosteren Du sagde jeg skulle pille en sikring ud er det den der hedder internal charger Unit eller den der hedder additional charger Hilsen Bjarne Jensen

      Svar

    • Ole Poulsen
      Ole Poulsen

      som kommentar til af Bjarne Jensen

      Hej Bjarne, jeg svarer lige for Per, det er internal charger Unit du skal fjerne sikringen i, den der hedder additional charger er til en ekstra lade udgang. Med venlig hilsen Ole.

      Svar

    • Bjarne Jensen
      Bjarne Jensen

      som kommentar til af Ole Poulsen

      Hej igen lithium batteriet jeg købte hos jer kan jeg kun lade op til 85 % Er det ok det stod på 93% da jeg fik det har ladet på det i over 1 døgn Hilsen Bjarne

      Svar

    • Per Ræbild Christensen
      Per Ræbild Christensen http://Aoac.dk

      som kommentar til af Bjarne Jensen

      Hej Bjarne Tyder på din lader ikke har lithium profil, eller ikke er indstillet til det. Giv mig et ring på 4026 3296

      Svar

  • Bjarne G
    Bjarne G

    Jeg har en autocamper fra 2009 med Schaudt Elektroblok EBL99 I, hvor jeg har udskiftet det GEl batteri der var i bodelen med et Lithium batteri (samme størrelse på 96 AH) og EBL99 er indstillet til Blei-Gel på batterivælgeren. Er det nødvendigt at montere WA 121512 Boosteren i det setup?, og giver det hvis jeg gør det, så problemer at den skal styre to forskellige typer af batterier, da motorbatteriet fortsat er alm blybatteri? Så vidt som jeg kan se på boosteren kommer den ladeprofil man vælger, jo til at gælde for begge batterier.

    Svar

    • Ole Poulsen
      Ole Poulsen https://www.altomautocamperen.dk/

      som kommentar til af Bjarne G

      Hej Bjarne du skal have en Booster og der vil jeg foreslå en WA 121525 den sørger for den rette indladning på dit Lithium batteri undr kørslen, da den har Lithium profil. Du skal have en lader til at lade fra 230V der vil jeg foreslå en Blue Smart BPC122547006 du kan se den her https://shop.altomautocamperen.dk/produkter/147-batteriladere/ og så skal du slukke for laderen i din EBL boks og kun bruge den når du skal lade på dit startbatteri, men gør du det skal du afbryde forbindelsen til dit Lithium batteri medens ladningen står på. MVH Ole.

      Svar

Skriv din kommentar