Batteriladere 12V IP65

Batterilader 12V IP 65 fra Victron – støv- og vandtæt

Vi har hos Alt Om Autocamperen valgt at tilbyde batteriladere, som er velegnede til både autocamper, campingvogn og båd. Vores batteriladere kan naturligvis også bruges til at oplade mange andre ting, som f.eks. elektrisk værktøj i håndværkerbilen og lignende.

Vi samarbejder med virksomheden Victron, som producerer og sælger batteriladere. Vores valg af producent faldt på Victron, fordi vi af egen erfaring ved, at de er i en kvalitet, som lever op til vores standarder. Disse standarder har vi fastlagt ud fra egen erfaring med brug af Victron-produkter og -batteriladere. Vi har desuden testet batteriladerne, så vi er sikre på, at de er velegnede til vores egne lithium-batterier. Hvis du vil læse mere om vores lithium-batterier, kan du gøre det her.

Blue Smart IP65-opladeren er en professionel batterioplader med indbygget Bluetooth fra Victron. Blue Smart IP65-opladeren kan anvendes til udstyr på dit værksted og i motorkøretøjer eller -fartøjer, såsom (klassiske) biler, motorcykler, både, campingvogne og autocampere. Opladeren leveres med krokodillenæb såvel som M8-ringklemmer, hvilket gør det nemt at slutte den til og koble den fra batteriet. Du kan derfor koble den fra batteriet, og hvis du foretrækker at lade den være tilsluttet permanent, så kan du også det.

Intelligent, ekstern kontrol af status på batterilader og batterier

IP65-batteriladeren fra Victron har indbygget Bluetooth, så du hurtigt og nemt kan se status på både batterier og oplader via enten smartphone, tablet eller pc. Det kræver, at du downloader VictronConnect-appen, som desuden gør det nemt for dig at konfigurere opladerens indstillinger. Du kan hente VictronConnect-appen i App Store, Google Play eller der, hvor du ellers plejer at hente dine apps.

Hvad betyder det, at IP65-batteriladerne er støv- og vandtæt

IP65 fra Victron er støv- og vandtætte. Det betyder, at laderne kan modstå en vis mængde vand og støv. Det vil altså sige, at hvis du placerer batteriladeren et sted, hvor der kan forekomme støv eller vand, så er den velegnet hertil. Du skal dog være opmærksom på, at den ikke tåler nedsænkning i vand.

 

preload spinner