Basis Lithium Pakkeløsninger til Autocamper
Vores Basis-pakkeløsninger henvender sig primært til dig, der primært benytter 12V i din autocamper og ikke bruger 230V-apparater i autocamperen, hvilket betyder, at du ikke har brug for en inverter. Eller for dig, der allerede har en inverter.
Bemærk – hvis du vælger en Basis-pakkeløsning, kan den til enhver tid opgraderes. Det betyder, at du ikke behøver at ærgre dig over dit valg, hvis dit behov for strøm i autocamperen med tiden skulle ændre sig. En eventuel opgradering vil omfatte en 230V-inverter, som blandt andet giver dig mulighed for at benytte apparater og enheder, som kræver 230V.
Hvordan vælger jeg pakkeløsning?
Du skal i første omgang tage stilling til, hvor meget strøm du har behov for. Dette er afgørende for, om du skal vælge vores løsning med 100Ah, 135Ah, 175Ah, 200Ah eller 300Ah.
Det er meget individuelt, hvor meget strøm man har brug for, og der er flere faktorer, man skal tænke på. Kører du om vinteren, har du brug for lidt større kapacitet, da der går en del strøm til Truma- eller Alde-varmen. Har du et kompressorkøleskab, ved vi af erfaring, at man helst skal op på omkring 200Ah.
Er du i tvivl om, hvad der dækker dit behov, hjælper og rådgiver vi gerne med at vurdere, hvad dit behov er. Uanset hvilken basis-pakkeløsning du vælger, så har batterierne automatisk frostsikring, som er styret af batteriets batteristyringssystem (BMS).
Alle pakker indeholder desuden en 230V lithium-lader og en ladebooster med lithium-profil. Ladeboosteren sikrer, at dine batterier altid bliver opladet optimalt under kørsel. Den beregner, i modsætning til bilens generator, selv, hvor, hvornår og hvor meget der skal lades på batterierne. 230V-laderen oplader dine batterier, når du tilslutter din autocamper til landstrøm. Og sidst men ikke mindst inkluderer pakkerne PROFESSIONEL MONTERING.
Har du spørgsmål eller andet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på info@aoac.dk eller på tlf 7026 1381. Vi hjælper dig gerne med at analysere dit behov, så du kan
FÅ ENDNU MERE FRIHED I AUTOCAMPEREN!